Visitation

Få indsigt i forløbet her

Altid fokus på den bedste løsning for den unge

Det er sagsafhængigt, hvilken baggrund eller livssituation, der ligger til grund for, at en anbringelse vurderes at være den bedste løsning.

Udgangspunktet for anbringelsen er ofte forbundet med manglende trivsel eller livsglæde, udfordringer i samvær med andre, isolation, sideløbende med ustabile skoleforløb. Dette er som oftest forbundet med psykiske vanskeligheder og sygdom.

Opholdet har til sigte at føre til en meningsfuld og udviklende hverdag i et struktureret behandlingsmiljø. Her støttes barnet, den unge eller voksne i, at udvikle sit funktionsniveau og sin selvstændighed, for at kunne håndtere sine vanskeligheder og etablere en ny dagligdag. Dette inkluderer en fast målsætning om at indgå i et stabilt skoleforløb på et af vores skole- og dagbehandlingstilbud.

I forbindelse med visitationen arrangeres møde med sagsbehandler, familieplejekonsulent og forældre, hvor tilbuddet præsenteres. Barnet, den unge eller voksne ser efterfølgende opholdsstedet og dagbehandlingstilbuddet, hvor der er mulighed for afklaring i forbindelse med spørgsmål. Der tales om gensidige forventninger og hvilke krav, der stilles til samarbejdet, ud fra den konkrete situation.

Tillige drøftes realistiske mål for anbringelsen, der indskrives i handleplanen, som anvendes til at støtte barnets, den unge eller voksnes udvikling. Der fastsættes overordnede målsætninger for skoleforløbet med udgangspunkt i kompetencer og behandlingsbehov. Der medgives derudover en mappe, hvori opholdsstedets holdninger og aftaler fremgår samt en beskrivelse af dagligdagen. Der aftales individuelt, hvordan skolestart eller anden beskæftigelse og indflytning tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelt

I forhold til en indflytning på opholdssted og bosted er der en række praktiske ting, der skal afklares, såsom:

  • Hvornår flytter barnet eller den unge ind?
  • Er der nogle helt særlige hensyn der skal tages?
  • Hvordan ser dagligdagen ud?
  • Hvordan er rammer og struktur på opholdssted/bosted?

I forhold til indskrivning på skolen er der også forskellige ting at afklare:

  • Hvordan har tidligere skoleforløb været?
  • Er der særlige hensyn skolen kan tage højde for på forhånd?
  • Kan barnet, den unge eller voksne overkomme en hel skoledag?
  • Er der fag, der skal fritages for eller fag der ønskes?
  • Kan der fastsættes en overordnet målsætning for året fx i forhold til afgangsprøver?

Se organisationen i DMO

Vil du vide mere om visitation?

Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.

Maria Friis
Chef for undervisning og beskæftigelse
Tlf. 61 31 38 93
Mail: mf@dmo.dk

Jannie Christensen
Chef for døgnbehandling
Tlf. 61 31 05 40
Mail: ja@dmo.dk

Nyheder fra LinkedIn