Tornbrinken

 
Beliggende 5 km fra Jyderup i landsbyen Hjembæk, Holbæk kommune. Adressen er Tornbrinken 2, 4450 Jyderup.

Tornbrinken er en stor toetagers bygning med store, velholdte udendørsarealer. Selve opholdsstedet findes i stueplanet, omfattende 8 værelser, 2 stuer, kontor, køkken, samt 3 badeværelser. Der er desuden vaskerum, motionsrum og musiklokale i kælderetagen. Førstesalen rummer kontorer og mødelokaler, som bruges fast til psykiater-konsultationer og familiesamtaler m.v.

Fra Jyderup findes gode kollektive transportforbindelser. Tornbrinken har sine egne biler og kan køre de unge til og fra deres aktiviteter, samt skolekørsel.

I Den Miljøterapeutiske Organisation er der fire opholdssteder, et botilbud samt et dagbehandlingstilbud. Tornbrinken er ét af opholdsstederne.

På Tornbrinken ydes der miljøterapeutisk udviklingsstøtte til unge med psykiatriske problemstillinger.
Tornbrinken er et miljøterapeutisk behandlingssted for unge.