Hej jeg hedder Thomas

Thomas5aJeg flyttede på institution som 9-årig. Det første sted var jeg kun ca. ½ år, og det næste små 4 år. Her brød jeg mig bestemt ikke om at være.
Jeg flyttede ind i Birkehuset som 14-årig. Her boede jeg frem til jeg blev 18. Det var en stor omvæltning for mig, der kom fra meget strenge rammer, til rammer der måske mere forstod mine vanskeligheder og ikke så meget adfærdsregulering.

Den daglige struktur og hjemmelige omgivelser, gjorde jeg ret hurtigt fandt tillid og tryghed til såvel miljøterapeuter som omgivelser, og langsomt begyndte at beskæftige mig med de udfordringer der præger min hverdag.
Så kom dagen hvor jeg blev 18 år, og jeg valgte at flytte til Botilbud Drosselvej. Her er rammerne løsere og der arbejdes med mere selvstændiggørelse og hen mod endnu mere selvstændig boform. Det var både dejligt og svært at flytte fra Birkehuset til Drosselvej. Jeg kom fra et sted hvor der stort set altid var mennesker omkring mig til et mindre sted, og skulle til selv at fylde mine fritimer med aktivitet.

Jeg boede på Drosselvej i små 2 år, hvorefter jeg fik tilbud om, at flytte i én af organisationens eksterne boliger. Jeg synes i første omgang det var stort at skulle flytte helt ud på egen hånd, men miljøterapeuterne troede på jeg kunne, og jeg valgte at tage imod tilbuddet, og det har jeg godt nok ikke fortrudt. Det var dejligt at få sit eget, og så samtidig at der kom nogle mennesker jeg kendte rigtig godt og hjalp mig med det forskellige i forhold til at bo for mig selv.

Thomas4aJeg kom videre med mit uddannelsesforløb og tog HG-grundforløb på EUC i Holbæk med ret fine karakterer. Det var dog ikke så nemt at finde en elevplads, men med et utroligt fint samarbejde mellem Drosselvej, skole og Jobkonsulent er det lykkedes at finde en rigtig elevplads hvor jeg nu er i gang med at afslutte mit uddannelsesforløb som Salgsassistent. Det har været dejligt med nogle mennesker omkring mig der kender mig godt, og ved hvilke vanskeligheder jeg har, og samtidig tror på jeg kan en masse.
Selvom jeg bor i en ekstern bolig, er jeg stadig med til Drosselvejs arrangementer som Sommerfest og Julefrokost, og deltager på den årlige behandlingstur. Det er altid hyggeligt at kigge forbi Drosselvej og møde de andre unge.

Den store hjælp jeg har fået til at håndtere og bearbejde mine tidligere store temperamentsudbrud, betyder at jeg i dag ikke frygter pressede situationer som tidligere. Jeg er langsomt men sikkert ved at komme godt på vej med rimelig stor selvstændighed i min hverdag, og det kan jeg kun takke Drosselvej for.